Uniform-fri for en dag

Som barn glæder man sig til mange ting. Ét af højdepunkterne er den dag, hvor skoleuniformerne lægges på hylden og frem kommer farverige kjoler for pigernes vedkommende og nyt, lækkert tøj for drengene. Det er et tiltrængt festligt afbræk fra skoletasken og lektier.

I år fejrede vi Eid på Hopes ABC, hvor børnene kom i deres fineste puds og hyggede sig i skolegården med plads til sjov og ballade i form af lege og dans, men også oplæg, oplæsninger og meget mere, som vores skønne og dygtige Hopes-børn er kendt for.

Festlighederne inkluderede også fællesspisning som et fint punktum på dagen.

Jeg kan næsten høre dem grine og hoppe rundt i en livlig skolegård og sender en varm tanke til mit Hopes-barn og håber, at hans Eid var lige så god som min.

Et stort tak til alle vores faddere og ikke mindst vores seje frivillige.

Næste år vil vi gentage festen med endnu flere børn.